Jesus - kult:

Allerede meget tidligt blev Jesus genstand for religiøs tilbedelse og det var fra 40 - 50 e.v.t. Det var ud fra forskningens synspunkt uhørt at der indenfor jødedommens rammer skulle være en religiøs dyrkelse. Det bevidnes i de ældste tekster i dåben, nadveren og i bønnen.
Dåben udgjorde en symbolsk overgang fra synd til renhed for det omvendte folk. Der er kun få og usikre beviser på at dåben blev praktiseret i Jesus - bevægelsen. Men den blev almindelig i Jesus-bevægelsen efter Jesus død. Denne dåb i Jesus-bevægelsen peger ikke kun imod det kommende gudsrige, men på Jesus som person.
Ved dåben bliver man renset for sine synder, og det "gamle" legeme er blevet korsfæstet med ham for at det syndige legeme kan blive tilintetgjort og vi ikke længere er slave af synden. Efterdåben får man Jahves hellige ånd som gave.
Døb dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn er en treenighedstanke ret påfaldende da det mest minder om de oldkirkelige bekendelser fra det 3.-5. århundrede. Alle tre "personer" omtales også samlet Herren Jesus Kristus nåde, Guds kærlighed og den hellige ånds fællesskab være med jer alle, og her nævnes Jesus først.
Den takst der står i Matt.28,19 er noget man ser i det Nye Testamente, men forekommer en enkelt gang i Justin (første Apologi 61,3 ) og så først 150 år senere bliver det mere almindeligt. I ApG. 2,36 at den Jesus i har korsfæstet har Gud gjordt både til Herre og til Kristus. Samtidig har Jahve givet al magt til Jesus og har gjordt ham både til Messias og Herre. Ud fra apostlene er Jesus den der skal blive. Den tredie del er at Jesus har lært de fremtidige missionærarbejdere som de skulle give videre til nye poselytter. Matt. giver Jesus en høj position som er på højde Jahve selv. Johannes Døbers dåb gjorde at man gjorde forberedelse til Jahves dom og frelse. I Jesus-bevægelsens dåb er Jesus hovedpersonen i det eskatologiske forløb. I næsten alle teksterne er Jesus den eskatologiske dommer der afgør om menneskers frelse og fortabelse. Det var forhåbenligt derfor at dåbs-handlingen i Jesus-bevægelsen ikke var rettet mod gudsriget / Jahve men til Jesus. Jesus-dåben er en adgang til den særligt udvalgte gruppe som anerkender troen på Jesus som Messias som ved Jesus soteriologiske indsats er sikker på at få adgang til den eskatologiske frelse.
Lige som Quran-samfundet kan denne betegnes som den "nye pagts- samfund" eller "nye", sande Israel, (se Lukas 22,20, 1Kor.11,25, Gal.6,16)