Biblen


Den måde biblen høre sammen på : Den Jødiske Bibel og Det Nye Testamente er noget de kristne har fundet på.
Ordet bibel oversættes fra græsk til papyrus, papir etc.. Jøderne kaldte biblen for "loven", "de hellige skrifter" etc. Disse skrifter blev i 1. århundrede regnet for hellige skrifter med en hel del autoritet som kunne bedømme andre om de var enten ortodokse eller ikke ortodokse.
Den første jødiske forfatter er Josefus år 95 som skrev 22 skrifter med profetisk status. Disse skrifters historie er en modul for den kristne. Den kristne del blev til over 300 år og gjorde sig kun langsomt fri af jødedommen, herefter blev den en ny selvstændig religion.
For de første generationer af Jesus-bevægelsen eksisterer kun èn tekst og det er den jødiske. Det er Josefus kanon man henvises til når man mener skrifterne i Det Nye Testamente.
Et nyt tegn imod en selvstændiggørelse af de kanoniske skrifter udviser Paulus ved at skrive at Moseloven er en dødens tjener som kun fører til fordømmelse ved at læse den.
Men ved at omvende sig til Jesus kan skriften bedre forståes da man herefter kan tale om et liv og om frelse.
I 2 Pet 3,15-16 skriver han at Paulus breve er nemme at misforstå g flere synes detsammen og der er ikke nogen tvivl om at mellem år 90. ca 150 er tale om en kommende kristen kanon. Det var kun valget af værker i det kanoniske skrift der var spørgsmålet.
Det blev Markion der er fra omk. 150 e.v.t der valgte at lde 10 af Paulus ægte (clean) breve samt et renset fra Lukasevangeliet d.v.s. renset for jødiske tilføjelser. Men der gik 200 år før det endelige resultat af de 27 kanoniske skrifter blev afsluttet og som kom til at være det skrift man kender i dag som Det Nye Testamente.
I 150 e.v.t. var der allerede en kristen kanon og en kristen forfatter ved navn Meliton år år 175 allerede brugte udtrykket Det Gamle Testamente.