Budskabet om det kommende rige.

Jesus blev dømt og henrettet af romerne fordi han var en farlig messiasprædikant. Jesus begyndte i Johannes Døbers omvendelsesbevægelse. Jesus var på højde med Johannes Døber og andre skikkelser. Jesus troede på det standpunkt at Jahve ville nedstyrte Rom når det var tiden. Man kan ikke helt se bort fra at Jesus ventede at Jahve ville sende 12 legioner af engle. Det er sikkert at Jesus tog afstand fra de militante og politiske grupper, men det er ikke sikkert at de jødiske ledere og romerne så nogen forskel overhovede, men gik ud fra at det var Jesus der var årsag til al den sociale uro og tumult. Ud fra romernes synspunkt er Jesus uskyldig rent politisk hvilket også Pilatus vil erkende.
Jesus-bevægelsen har måtte ændre standpunkt fordi at de troede at bevægelsen skulle samle sig om Jesus som den kommende messianske konge i Jerusalem. Da denne fremgangsmåde mislykkedes, og Jesus i stedet for blev fanget og henrettet. Mens bevægelsens tilhængere spredtes for alle vinde kunne man kun genetablere bevægelsen ved at omformulerer at Jesus død og de ting i Jesus-bevægelsen der gik forud. Omformuleringen kan man se i de kanoniske evangelier og det er et udtryk for Jesus-bevægelsens senere omfortolkning af de begivenheder der gik forud for Jesus død.
Hermed er vi også i stand til at vurdere og bedømme kritisk hvad evangelierne berettede om, hvad Jesus gjorde og sagde.
Jesus begyndte som deltager i en omvendelses- og dåbsbevægelse hvor begrundelsen var en stærk overbevisning om at Jahves komme til dem og genrejsning af Israel ville ske meget snart.
Jesus mistede livet fordi han og bevægelsen var overbevist om at han var den formede Messias som meget snart af Jahve ville blive kronet som konge af et genrejst Israel. Et fælles begreb for de to programmer var en intens nærforventning som også prægede store dele af jødedommen. De dele af evangeliet som var fra hasmonæerne til Bar Kohba bære tegn på denne opfattelse må menes at høre til Jesus-bevægelsens oprindelige program og de tekster der ikke afspejler den må være fra et senere trin i Jesus-traditionens historie.
Lige efter at Jesus fik sin johannæiske dåb, brød han med Døberens bevægelse og dannede sin egen bevægelse, nogle af Johannes Døberens disciple fulgte her efter Jesus.
I Johannes evangeliet berettes om at nogle af Johannes Døberens disciple mødte Jesus og at de var overbevist om at han var den nye Messias. Johannes afviste selv at være Messias, men i stedet peger han på Jesus som "Guds lam". Johannes fortæller ikke om at han Johannes og hans disciple sluttede sig til Jesu. Det må være fordi at det m være en ældre tekst som gengiver hvad der rent historisk muligvis gik for sig. Traditionen bevidner at nogle af Johannes disciple uden Johannes Døbers hjælp og selvom han havde en anden mening gik over til Jesus mens Jesus tiltrak andre. At det er rigtigt gengivet støtter Joh. evangeliet op om og på trods af at det er det eneste sted at der skrives om at der fortælles om Jesus og hans tilhængere som aktive døbere. Joh. tekst er den eneste evangelist der skriver at Jesus direkte konkurrerede med Johannes Døbergruppen. I de synoptiske tekster vises der ikke tekster som i Joh. evangeliet. Der bliver Jesus-bevægelsen grundlagt helt uden forbindelse til Johannes Døber bevægelsen og at Jesus fandt sine tilhængere blandt Galilæiske fiskere.
I Mattæus evangeliet skrives der kort og kontant om hvor Jesus siger med en autoritet at de skal stoppe med at fiske for at følge ham, og det ser ud til ud fra denne tekst at den skal appellere til kommende nye tilhængere.
Grunden til at Jesus valgte tolv disciple til at følge sig var at det var det jødiske folks tolv stammer. Hovedbudskabet om Jahves kongerige havde hurtigt ført til dannelsen af de 12 disciple omkring Jesus og udfra et jødisk synspunkt en genrejsning af det jødiske folks 12 stammer. Man kan se det tydeligere i bønnen Fadervor.