Læresætning

De hellenistisk-romerske religioner samt jødedommens hovedreligion havde ikke nogen fast læresætning om hvad Jesus stod for ; sådan som Jesus- bevægelsen havde og som for det meste var kristologi og soteriologi.
De fleste religioner har en meget mindre udviklet læresætning end kristendommen. Under denne hører også jødedommen som kristendommen blev dannet udfra. Jødedommen udviklede en meget stor lære om Jahve som verdens skaber og som den der bestemmer historiens gang. Den anden del er at det jødiske folk er et udvalgt folk.
Jahves lov som er Toraen den gælder kun for det udvalgte jødiske folk. Dette og det jødiske folks synd og frafald fra Jahve og de guddommelige lidelser som følger efter straffen, omvendelse samt den fremtidige eskatologiske befrielse samt forløsning er den jødiske betegnelse for læresætning i jødedommen helt fra starten af.
Jesus-bevægelsen overtog næsten helt den jødiske lærebog, men tolket på en anden måde og i en anden skikkelse. Jesus-bevægelsen tvinges rundt af sin egen lære til at sætte Jesus som den frelsende udsending og den der har grundlagt det hele samt at tilføjelse en ny sætning hvori forbindelsen mellem den jødiske teologi som var hovedtemaet i Jesus-bevægelsen og det nye kristologi og soteriologi som gjorde at Jesus-bevægelsen var og blev en selvstændig religion.
Ved denne nye læresætning bragte kristendommen noget nyt ind i den hellenistiske-romerske verden og i den europæiske religionshistorie.. Men der er jo aldrig noget der er nyt når det kommer fra den kristne læresætning, da alle grundelementer stammer fra jødedommen. Men der er to elementer da det " udvalgte folk " i kristendommen ikke er det jødiske folk, men folk fra alle etniske grupper af individualister som er " udvalgt " som samles om deres Jesus-tro. Det andet element er den jødiske messianologi. Jesus forkyndes som Messias og messias-figuren gives et andet indhold så det flyttes til det himmelske og kosmiske plan.