Kristendom og gnosticisme


Det er manges opfattelse at både jødedommen og kristendommen er en bekræftende og en skabelsesreligion. I begge religioner er Gud fader Jahve og har skabt verden og derved også mennesket. Man betragter den materielle verden og menneskets legeme som noget Gud har skabt. I både jødedommen og kristendommen er man uafhængige sjæle. Dette syn på verden førte Jesus.
Hvad der er ægte sand kristendom må man så sige at gnosticismen benægter alt om den jødiske og kristne skabelses-tro, og hermed er det kætteri da den deler Gud Fader og Jahve og splitter forbindelsen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, som den ægte kætter Markion gjorde.

På den måde narre gnosticismen de kristne til at afvise den skabte verden og menneskets krop, og samtidig må man benægte inkarnationen, grundideen at guds søn, Jesus var et rigtigt menneske. Gnosticismen benægter således også kødets opstandelse. Udfra dette er gnosticismen en benægtelse af sand kristendom.
Den antikke jødedom var langt mere indviklet og verdensfjendsk end først antaget. Det har man fundet ud af ved at studere Qumran-teksterne og ved en mere dybdegående læsning af Filons værker og den kæmpe hellenistisk-jødiske litteratur der eksisterer. På dette grundlag er det ikke tilfældigt at Jesus og Paulus var ugifte og levede i sølibat. Alt det som Paulus udtrykte som soteriologisk og kristologisk hænger nøje sammen, den måde han tænkte og handlede på. På det grundlag er Paulus ikke idemanden bag legemets opstandelse fra de døde. Som Paulus siger i 1. Kor 15,42-57 er at det menneskelige legeme er jordisk og derfor skal det forvandles inden det kommer ind i gudsriget.
Det er de paulinske skrifter og Johannesevangeliet som gør at de 2 er afgørende spor mellem den antikke jødedom og gnosticismen. Grunden til det er at både Johannesevangeliet og i Paulus deler Gud Fader og skaberguden Jahve i to dele og som er alfa og omega i gnosticismen læs Joh 8,39-47 hvor Jesus siger at det er djævlen som er Faderen. Den jødiske gud er endt med at blive Satan og så er verden satanisk. Den måde Jesus-bevægelsen så verden på i den ældste tid var netop ud fra et meget negativt og en pessimistisk måde. Det er p.g.a. dette at stridighederne fandt sted blandt de andre kritne gnostikere og som til sidst endte med at de blev stemplet som kættere af de " rigtige " ortodokse kirkefædre. Det var ikke Paulus selv der tog konsekvensen af denne udtalelse, men det gjorde de gnostisk kristne på et senere tidspunkt.
Det paulus skrev var at hele verden ville falde og ville komme i de gudfjendtlige magters vold. Jahves projekt var at vinde den tabte verden tilbage. Først senere i den mere udviklede kristne gnosticisme går man videre til at betragte den materielle og menneskelige legeme som negative elementer. Det er Paulus der starter det hele og som siger at alt ikke tilhører Gud men synden og de gudfjendtlige magter.På dette grundlag er vi i stand til at ende diskussionen om gnosticismens oprindelse. Den antikke jødedom samt jesus-bevægelsen lå i strid med de andre jødiske grupper og det var en af grundene til at den nye bevægelse ikke ville kendes ved det jødiske folk som nægtede kendskab til Jesus og dets placering som et udvalgt folk, der havde en pagt med Jahve. Da det jødiske folk nægtede at modtage status som Jahves udvalgte folk krævede Jesus bevægelsen at få denne status og kunne så betegne sig selv som den "nye pagt" og "det" sande Israel. Udfra dette var det ren logik at Joh.evangeliet lod Jesus tage statusen fra det jødiske folk som Jahves udvalgte folk og jøderne blev så udskrevet som børn af Djævlen læs Joh8,44. og lod dem gå over til Synden og Døden.
Paulus delte også moseloven fra Jahve da der var uroligheder i Rom om de jødiske judanister læs Rom7,Gal3.
Da der er så mange påvirkede kredse der starter ved Platon og så fortsætter til grupper i den antikke jødedom. Filon, Josefus samt en del af Qumran-teksterne og pseudepigraferne og Paulus og Joh.evangeliet hvor det til sidst er en helt og fuldt udviklet kristen gnosticisme i det 2. århundrede. Derfor er det ikke så sært at der er så mange der er gået over til Paulus og Johannes som deres kristne gnostiske lærde fædre.
Da kristendommen var blevet dannet som en ny religion blev det hurtigt den religion der splittede sig i andre , dette foregik fra slutningen af 1. og begyndelsen af det 2. århundrede som så fortsatte på den tid hvor den græsk- ortodokse og den romersk - katolske kirke i år 1054 blev delt.
På Hellenistisk - romersk tid gik det ikke så stærkt med at danne nye religioner da var det nærmest en sjældenhed hvis der opstod en ny religion. Der blev kun dannet nye religioner udfra de gamle. Grunden til dette var at på den tid var det hellenistisk-romerske samfund stabilt, og at noget nyt altid blev betragtet med en vis mistænksomhed.