Jesus, hans projekt og hans bevægelse

Det var romerske og jødiske anklager der førte til Jesus henrettelse.
Man har endnu ikke fundet teksten der er skrevet af Jesus selv. Omkring år 115 prøver kejser Nero at skyde skylden for Roms brand i år 64 over på de kristne.
I Tiberius regeringstid blev Jesus henrettet af statholderen Pontius Pilatus.
De siges at Johannes evangeliet er det yngste af de kanoniske evangelier skrevet ca 90 - 110 e.v.t., men der ligger ingen data om at Johannes evangeliet er det yngste af de kanoniske evangelier. Apostlenes Gerninger er fra perioden ml. 70 og 100.
Nye tids forskning om Jesus historie som først blev udgivet af den tyske filosof G.E. Lessing i 1774-1778 argumentere H. S. Reimarus at Jesus historie var en anden og ville noget andet end den Kristus-figur som viser sig hos Paulus og i evangelierne. I følge H. S. Reimarus havde Jesus et jødisk messiansk program og hans ambitioner var at træde frem og gøre krav på at han var den længe ventede Messias. Med det mål for øje drog han til Jerusalem hvor han blev modtaget som en kongelig. Jesus mødte modstand, misforståelse og frafald og endte sine dage med et nederlag som jødisk Messias. Jesus-bevægelsen overlevede ved at nogle af hans disciple stjal liget af Jesus i hans grav og påstod at han var opstået fra de døde. Jesus tilhængere ændrede hans budskab fra at være et enkelt jødisk politisk projekt til at være en apolitisk spirituel frelse og omfatte alle mennesker.
Ud fra evangelierne dominerer Jesus død fra først til sidst. Alle evangelierne er forsynet med 3 markante forudsigelser fra Jesus side, hans forestående lidelse, død og opstandelse. I Matthæusevangeliet skrives der om Herodes Den Store som forsøger at komme Jesus-barnet til livs.
I Paulus Breve samt Apostlenes Gerninger er de øvrige skrifter i Det Nye Testamente hart meget lidt at skrive om Jesus liv og gerninger, men han død kender alle. Jesus død betragtes iJesus-bevægelsen som en hovedbegivenhed som i Jesus-bevægelsens tekster tolkes som frelsesgrundlæggende.
Jesus død er et grundfaktum og et fænomen som i Jesus-bevægelsen er helt afgørende i Jesus tilvejebringelse af frelsen. Paulus omtaler aldrig at Jesus blev henrettet af romerne og Pilatus bliver heller ikke nævnt i forbindelse med hans død.
I de sidste tre Apostlenes Gerninger 3,13; 4,27 og 13,28 fortælles om romerne og Pilatus, mens de i resten af Apostlenes Gerninger siges det at det var jøderne som slog Jesus ihjel.
Pilatus var en hård og håndfast statsholder der ikke tog hensyn til det jødiske folks anmodninger. I evangelierne blev han vist frem som en mand der prøver at forsvarer Jesus og giver skylden til Jesus død til de jødiske ledere som prøver at rydde ham af vejen.
Evangeliernes måde at tolke det på må havde været fordi de fandt ud af sandheden som de fandt ubehagelig, at Pilatus og romerne der havde henrettet Jesus. Så de ændrede det til at ansvaret og skylden for henrettelsen af Jesus var jødernes under ledelse af deres ypperstepræster og ældste.
Evangelierne blev skrevet i ca 70 - 100 og i denne periode brød Jesus-bevægelsen med alle de andre jødiske retninger og jødiske institutioner. Der var store spændinger mellem jøderne i Palæstina og Rom. årene i 70 - 100 blev Jesus-bevægelsen i den hellenistiskromerske verden og af de romerske myndigheder set som et selvstændigt fænomen. Tilhængerne af Jesus ønskede ikke at blive holdt sammen med andre jødiske grupper. De ønskede ikke at fremstå som nogle der lavede splid og uri i politisk forstand, De var stærkt interesserede i at de romerske myndigheder ikke kunne finde noget ufordelagtigt om Jesus og hans bevægelse. Jesus tilhængerne ville stå fast ved at Pontius Pilatus fandt Jesus uskyldig. At han så blev korsfæstet alligevel var et uheld , et justitsmord fordi man blev nødt til at respektere en skik som gik ud på at det jødiske folk ved påsketid havde ret til at frigive en jøde der var fængslet af romerne.