Hvad er gnosis og gnosticisme ?

Gnosis er græsk og betyder " erkendelse", " indsigt " og " forståelse ". i dette tilfælde er det en religiøs erkendelse som har betydning for det menneske som ejer den. Religiøs betyder alt i alt for denne person at det har for det meste altid med denne persons frelse at gøre. Dette ord høre hjemme i alle slags religioner. I alle trosretninger skal man " vide af " den frelsende guddom og denne guddoms kamp for at yde den frelsende indsats samt at man kan få gavn af og selv blive den frelste part. I den religiøse verden er " tro " en nem indgang til " viden ". Man kunne let gå hen og tro at indholdet af den religiøse tro og viden kommer ovenfra til menneskene fra den guddommelige verden. Og denne utrolig store viden man får sker ved en guddommelig åbenbaring direkte som i Paulus`s tilfælde eller gennem en formidler ( Jesus ) i Joh. Herfra er gnosis i den almindelige betydning ikke gnosticismens formel om gnosis fordi den skal være mere nøjagtig.
De er et helt "kik på verdens syn", "verdens start og menneskets oprindelse, fald samt den kommende frelse
Det hele går ud på at den sande gud og menneskenes verden ikke har noget med hinanden at gøre. I de gnostiske trosretninger er den højeste gud " Faderen " og er således et ukendt fænomen for menesket på jorden. Denne verden som det den er blevet til, en materiel verden er ikke blevet dannet af en ukendt gud, men en der er en direkte modsætning til ham. Verden er dannet af en som er imod gud en " bygmester " som i de Nag Hammadi-skrifterne hedder Jaldabaoth som er hebraisk-aramæisk og som henviser negativt til jødernes gud Jahve.
Jorden blev skabt ved et uheld / misforståelse ved en kamp imod den højeste gud. Det værste der er sket er skabelsen af mennesket, fordi den part af den højeste guds oprindelige åndelige version som er menneskets åndelige ( sjæl ) el. sind faldt ud af den åndelige verden og ned i den materielt dannede verden, hvor den blev tvunget sammen med legemet ( kødet ) og nu tilbringer et forhutlet liv. Mennesket er fanget i et fængsel og ånden der er havnet i menneskets lege er således en fange i legemet.
For at ændre på denne tragedie sætter den højeste gud et frelserprojekt igang for at befri menneskenes åndelige legeme og fører det tilbage til den himmelske verden, hvor det faldt ud ved jordens dannelse,
læs Diognetbrevet 6,3-8.

Fra den himmelske verden kommer et frelsende sendebud for det meste Jesus el. Mani som skal finde de eksilerede . Det er de mennesker som i det metaforiske sprog kaldes de glemsomme, " blinde, fordrukne ". Når Jesus så har fundet dem skal han forsøge erindre dem om hvor de kommer fra. Dette gnostiske sendebud giver så en erkendelse ( gnosis ) til det " blinde " menneske for at bringe og udfri det eksilerede menneske på rette kurs igen. Frelsen sker ved flere forskellige ritualer og forsøg for at frigøre dette menneskes guddommelige ånd fra dets " fængselsmure " i dette legeme.
Den ægte gnosticisme er et verdenssyn der deler den højeste gud og menneskenes verden fra hinanden. Gnosticismen antager at denne verden er en ond verden som er lavet af en gudefjendtlig magt. Den eneste måde at mennesket kan blive reddet ud af den ulykkelige onde verden på kan kun foregå via gnosticismens frelser og det er en redning ud af legemets " fængsel " og væk fra den materielle verdens" eksil " og tilbage til den himmelske verden og " hvile " hos Faderen.

Ideen med gnosticismen er, hvordan den opfatter verden og mennesket på og det præger en del religioner som er gnostiske ; Markions kristendom, Valentiansk kristendom, Hermetisk religion ( den antikke hermetisme ) manikæisme, og mandæisme. Disse trosretninger kendes gennem egne tekster, gennem kirkefædrenes- Irenæus, Tertullians, Epifanius udsagn der taler imod dem.
For omkring 100 år siden spillede disse udsagn en vigtig rolle, som førte til de gnostiske religioner. I mellemtiden er der dukket en hel del originale gnostiske tekster frem , specielt manikæiske tekster; på koptisk tyrkisk, kinesisk samt det koptiske Nag Hammadi - bibliotek. På dette grundlag kan man give en mere præcis fremstilling af de gnostiske religioner end man kunne ved år 1900.

Grundmyten udføres på mange forskellige måder i de gnostiske tekster. Det kan ske som ved en åbenbaring hvor budbringeren Poimandres fortæller stykker af myten til en udvalgt tilskuer.
I Johannes Apokryfen fra Nag Hammadi - biblioteket er der tale om en åbenbaring fra frelseren ( jesus ) til Johannes som så har skrevet den ned.
Sandhedens Evangelium hvor det højest sandsynligt er den gnostiske lærefader Valentinos der selv fortæller myten.
Thomasevangeliet er ikke den fulde myte og derfor betegnes dette tekstdokument som gnostisk. Men selvom der ikke står hele grundmyten i Thomasevangeliet er det nært beslægtet med det gnostiske.