Evangelierne og Apostlenes Gerninger
Apostlenes Gerninger


ApG viser Jesus-bevægelsens udbredelse fra Jesus opstandelse ca år 30 og da Paulus ankommer til Rom år 60.
Dette skrift har den samme forfatter som Lukasevangeliet, læs indledningen til APG 1,1-2. Det sproglige og mange fællestræk som viser at det er en og samme person der har affattet både Apostlenes gerninger og lukasevangeliet.
Budskabet i APG er jesus-budskabet som skulle bredes ud til jøderne i Jerusalem, Judæa og Samaria og videre til de egne i Damaskus og Antiokia som var bosat af ikke jødiske folk.
Lande som Kypern, Lilleasien, Grækenland, Italien og Rom som var områder som var bosat af både jøder og ikke-jøder blev der også fortalt om jesus-budskabet se APG 1,8.
Udfra den tekst som Paulus har skrevet kan man læse at han var taget til fange i et romersk fængsel og her fra forsøger han at henvende sig en sidste gang til de ikke-troende jøder i Rom, men forgæves, de ville ikke modtage evangeliet om Jesus og udfra dette tolker Paulus at det jødiske folk var blevet forhindret fra "helbredelsen" men budskabet om Jesus skulle så udbredes blandt ikke-jøder. Derfor dette brud mellem Jesus-bevægelsen og andre jødiske grupper. Både Lukas og APG er skrevet den sidste del af 1. århundrede. Dette skrift er lige så kompliceret i sin kristologi og soteriologi som både Paulus og Johannesevangeliet. I APG opfattes Jesus som den opstandne og ophøjede som sidder ved " Guds højre hånd " og bestemmer APG 2,32-36. Fra det sted vil han vende tilbage og genoprette alt det som gud gennem andre profeter har fortalt. Alle andre fortæller at Jesus vender tilbage som den eskatologiske dommer læs APG 10,42 ; 17,31