Paulus

Dette er ikke et helheds syn af Paulus.


Hvordan Paulus liv og virke var før og efter hans utrolige oplevelse med den opstandne Jesus, hvorunder han så blev en stor tilhænger af Jesus, rejst rundt i mange dele af landet for at udbrede budskabet om Jesus.
Han var den person som var " budbringer", "apostel", missionær samt brevskriver. Se i teksten Gal 1, 1-3,5. Han siger selv at han er draget afsted fordi han har haft en guddommelig åbenbaring som tilskyndede ham til at drage ud og forkynde evangeliet til andre folkeslag.
Før han blev omvendt var han selv med til at bekæmpe de kristus troende.
Paulus fik sin debut som apostel efter Jesus død. læs teksterne: Gal1,1-3, Rom7,1-8,11.
Paulus har forrettet:1.Thessalonikerbrev, Filemon, Galaterbrevet 1.-2-Korintherbrev samt Romerbrevet.
Hvad var grunden til at Paulus skrev disse breve? Hvad var formålet med brevene?
Det var religiøs og praktisk vejledning der var til brug for de nye Jesus-samfund mens Paulus var fraværende. Men indholdet i brevene kan kun forstås af modtageren af brevet som er fortrolig med de særlige forhold, problemer og vanskeligheder hvert samfund har. Det være sig dåb, nadver, mad, drikke, seksualliv, moralske forhold, ledelsesforhold, økonomiske mellemværende, personlige relationer samt rejseplaner.
Det er oplysninger som kan vise os hvordan det daglige liv og religiøse liv samt om Paulus religiøse ideer var. Stridigheder mellem de første religiøse ledere om hvordan man skulle opfatte budskabet om Jesus.
Paulus var den ældste Jesus-troende og hans breve var de ældste dokumenter om Jesus-bevægelsen læs Gal1,10-21 som viser at Paulus ikke var med i bevægelsen før Jesus død. Men ud fra ApG 9,1-30(22,3-21) og 26,9-20 viser denne oplevelse sig at være fra sidst i 30 èrne d.v.s. de første årti hvor Jesus-bevægelsenopererede.Det første brev Paulus skrev var 1.Thess som er fra 48-50 og her viser det sig at denne virksomhed havde fået en gruppe ikke-jøder til at omvende sig. Her i 1. Thess viser det sig at Paulus og hans medarbejdere var blevet i stand til at opbygge et nyt samfund af Jesus-troende, tilsvarende skete i Filippe i Makedonien samt i Korinth i Akaja samt andre steder. Denne omvendelsesrejse bliver uddybet i Gal 1,-2,21
Vi høre også om hvem Paulus egentlig var før han blev apostel . Fra Paulus blev kristen var han tro mod Jahve og alt hvad jødedommen stod for læs i Fil 3,4-6 ,1Kor9,1-6 ; 15,3-11 samt ApG 8,3;9,1-2;22,3-5;26,9-11. Han slår ned på sine modstandere med en fast og temperamentfuld røst. Det gælder også når han skal forsvare budskabet om Jesus. At Paulus stammer fra en hellenistisk romersk by ved navn Tarsus i Kikikien kan man få bekræftet ved at læse hans ægte breve hvor han skriver om denne verdens kultur og sprog. Paulus og Barnabas, Silas og Titus repræsenterer en ny kulturel og social gruppe som fik kontakt med Jesus-bevægelsen som var en galilæisk og palæstinensisk oprindelse.
Få steder skriver Paulus om sig selv men specielt i Gal kap 1 og 2 får man en hel del at vide om hvordan han blev valgt af Gud og udset til at få mange folkesslag til at tro. Og "løftet" i flg Moseloven som er et af Paulus ærender Gal 3,6-14, 3,15-29 hvor vi allesammen er blevet Guds børn og medarvinger til det som Gud for længe siden lovede Abraham. Se også Gal 4,1-7 et godt eksempel på barnet som er arving til sin fars ejendom, man kan læse det som om det var en historie fra ens eget daglige liv. Den frie arving og slaven Gal 4,21-31. Afslutningen hvor han notere sig at for at blive kristen kan man kun blive ved at blive omskåret og det er kun så jøderne kan prale af omskærelsen overfor andre jøder, det man hellere skulle prale af er at Jesus Kristus døde på korset for vores skyld. Om man bliver omskåret har ikke noget med Gud at gøre kun om man har modtaget det åndelige liv.

Paulus skriver at han er bange for at nogen konkurrerende ledere i Jesus.bevægelsen vil prøve at få de døbte galatere over på deres side idet de vil forfalske det evangelium som han Paulus selv repræsenterer. Fra 1.Kor 3,1-3 kan man læse at der er stridigheder i Jesus.bevægelsen om hvem man skal holde sig til, altså gøre tilpas. Herefter fortæller Paulus at budskabet ikke kommer fra mennesker men han har modtaget det ved en åbenbaring og uden menneskelig formidling. Efterfølgende fortæller Paulus hvordan han forfulgte Jesus-bevægelsen for at udrydde den. Heller ikke da han Paulus fik sin åbenbaring rådførte han sig med de ældste Jesus-troende men tog ophold i Arabien og Damaskus.
Da der var gået 3 år rejste han først til Jerusalem og konfererede med ledelsen og efterfølgende fik han aftale om at skulle mødes med 2 af de vigtigste Kefas (Peter) og Jesus bror Jacob.
14 år efter det andet møde rejste han afsted tilskyndet af en guddommelig åbenbaring. På dette møde blev de enige om en arbejdsdeling som tilgodeså at Paulus og Barnabas skulle sende budskabet ud til de ikke-jødiske folkeslag. Paulus religiøse tro, hans mest fundamentale religiøse ide er at Jesus ændrede alt og gav plads for den eskatologiske frelse for både jøder og ikke-jøder. Ud fra det udgør Moseloven en anderledes betydning som siger at Moseloven gælder når man er en Jesus-troende ikke jøde ,virker som om at man skal hæve og slette sin Jesus-tro fra sit indre.
De ideer Paulus kommer ud med ved udformningen af Jesus frelse er anderledes end dem konkurrenterne stiller. Med disse mål for øje skilte Paulus sig id fra den jødiske moderreligion.
Guds retfærdighed er blevet "åbenbaret" i evangeliet. Det betyder at den eskatologiske frelse (den guddommelige herlighed) besad vi mennesker før Adam, men mangler den ved Adam`s ulydighed. Ved Jesus død overføres denne retfærdighed til dem der tror på Jesus.
Den guddommelige frelse er bundet til Jesus død og til troen på denne døds grundlæggelse af den eskatologiske frelse, og hævdelse.
I Rom 5,12-21 sætter Paulus Jesus op i forhold til Adam. Den 2.Første Adam" bragte ved sin ulydighed Synden og Døden som er gud fjendtlig ind i verden. Den "Anden Adam" førte dem ud af verden med sin lydighed, læs Rom 5,12-21, 1 Kor 15,45, Rom 5,19 (Rom 5,18 og 21) læs Fil 2,18-11. Selvom det ser ud som om at Paulus modsiger sig selv når det drejer sig om loven (Moseloven) men jeg tror det er om ham selv han skriver. Han skriver at han er bange for at nogen konkurrerende ledere i Jesus-bevægelsen vil prøve at få de døbte galatere over på deres side idet de vil forfalske det evangelium som han Paulus selv repræsenterer. Fra 1 Kor 3,1-3 kan man læse at der er stridigheder i Jesus-bevægelsen om hvem man skal holde sig til, altså gøre tilpas. Herefter fortæller Paulus at budskabet ikke kommer fra mennesker, men han har modtaget det ved en åbenbaring og uden menneskelig formidling. Efterfølgende fortæller Paulus hvordan han forfulgte Jesus-bevægelsen for at udrydde den. Heller ikke da han Paulus fik sin åbenbaring rådførte han sig med de ældste Jesus-troende, men tog ophold i Arabien og Damaskus. Da der var gået 3 år rejste han først til Jerusalem og konfererede med ledelsen og efterfølgende fik han aftale om at mødes med 2 af de vigtigste Kefas ( Peter ) og Jesus bror Jacob.
14 år efter det andet møde rejste han afsted tilskyndet af en guddommelig åbenbaring. På dette møde blev de enige om en arbejdsdeling som tilgodeså at Pauls og Barnabas skulle sende budskabet ud til de ikke-jødiske folkeslag. Paulus religiøse tro, hans mest fundamentale religiøse ide er at Jesus ændrede alt og gav plads for den eskatologiske frelse for både jøder og ikke-jøder. Udfra det udgør Moseloven en anderledes betydning at sige at moseloven gælder når man er en jesus-troende ikke-jøde virker som m at man skal hæve og slette sin jesus-tro fra sit indre.
De ideer Paulus kommer ud med ved udformningen af jesus frelse er anderledes end dem konkurrenterne stiller. Med disse mål for øje skilte Paulus sig ud fra den jødiske moder-religion.
Guds retfærdighed er blevet "åbenbaret" i evangeliet. Det betyder at den eskatologiske frelse ( den guddommelige herlighed ) besad vi menesker før Adam`s ulydighed. Ved Jesus død overføres denne retfærdighed til dem der tror på Jesus. Den guddommelige frelse er bundet til Jesus død og til troen på denne døds grundlæggelse af den eskatologiske frelse, og hæves.
I Rom 5,12-21 sætter Paulus Jesus op i forhold til Adam. Den "første Adam" bragte ved sin ulydighed synden og døden som er gudfjendtlige ind i verden. Den "Anden Adam" førte dem ud af verden med sin lydighed, læs Rom 5,12-21,1.Kor 15,45 ; Rom 5,9 ( Rom 5,18 og 21 ) læs Fil 2,8-11. Selvom det ser ud som om at Paulus modsiger sig selv når det drejer sig Loven ( moseloven ) men jeg tror det er om ham selv han skriver. Han skriver om hvordan han selv fulgte loven, men at han der ved blev sin egen fjende. Troede at han gjorde det rette ved at forfølge de kristne, vel at mærke før han fik "lyset at se". Efterfølgende blev han en stærk jesus-troende, hvor han rejste rundt og forkyndede jesus budskabet til mange menigheder. Før han blev en Jesus-troende, troede han at han gjorde det rette ved at følge loven, men det var bare ikke i den rette ånd. det var synden der havde lokket ham så derved blev det en slags fængsel for ham og en mission han skule gøre for at forhindre så mange som muligt i at følge jesus og til omvendelse. Paulus skriver om "jeg" som er lig med det indre menneske., sindet på den ene side og kødet og mine lemmer på den anden side, og her udfra er det kun dette legeme at synden har besat, overtaget.
Det er derfor at han udbryder "hvem vil befri mig fra dette dødens legeme?" kroppen behersker altså synden som er bestemt til at dø, men der er stadigvæk et indre og åndeligt jeg der kan reddes udfra den dødsmærkede krop.
Menneskets legeme krop vil være dømt til at dø, hvis ikke den bliver forvandlet læs 1.Kor 15,51-52. Den eneste måde at befri de troende fra de gudfjendlige magter Synden og Døden var ved at sende Jesus ned og ramme de kosmiske magter. Dette syndefald havde vundet i magten over menneskeheden så dette skulle forhindres så de jesus-troende kunne adlyde og opfylde Lovens "retfærdige krav" og Loven er derfor ikke gudfjendlige men stammer fra Jahve. Denne Lov er blevet taget fra Jahve og hans fjender, Synden, Døden og Satan. Jesus døde på korset og fik derved sat de 2 magter ud af spillet og kløften mellem Jahve og menneskene lukket. Menneskeheden kunne atter adlyde Loven og ved denne lydighed ville menneskene genvinde den tabte udødelighed og guddommelige herlighed.
Lidelse i navnet jesus som alt i alt er en proces fra dåb, modtagelsen af guddommelig ånd, dette fremskyndes af jesus-troendes åndelige liv med jesus, praktiske liv og lidelser, forfølgelser som jesus selv er ude for..

Pasted Graphic