Jesus bevægelsens forhold til Rom

De kristne henrettes ikke p.g.a. deres religion, men fordi kejseren havde brug for syndebukke og det var udelukkende fordi at befolkningen udbredte at det var kejser Nero selv der havde påsat branden af Rom og for at lede befolkningens mistanke på sig selv bort ogskyde skylden på andre og det blev så de kristne, og det var rent tilfældigt men nok mest på grund af deres dårlige ry hos befolkningen.
Der står et budskab ( kort fortalt / resume af) i Es 2,1-5 Herrens tempel skal blive verdens største attraktion og folk fra mange lande skal strømme her til. Verden skal beherskes fra Jerusalem. Herren selv skal afgøre internationale og storpolitiske konflikter, nationerne skal begrave stridsøkserne og deres våben skal blive redskaber for fred - alt militær er fortid. I Daniels Bog kapitel 7,8 og 9 visioner om hvordan historiens gang hvor man bliver sønderrevet og som bliver styret af en mand i en hvid klædning med hvidt hår og denne mand viser sig at være Gud. En utrolig gribende fortælling som man ikke kan lægge fra sig i og med at det er ting der sker for hele menneskeheden samt om hvad der derefter skal ske efterfølgende. Alt det der var om Jesus blev omdannet til noget overjordiske og overhistorisk niveau. Jesus var Messias, Herre og Konge og han skulle befri det udvalgte folk ved kamp. Men kampen skulle udkæmpes på det kosmiske plan. Rom og de hedenske fjender skiftes ud med Satan, Synden og Døden som var gudefjendtlig. Det er det som Paulus skriver i 1 Kor 15,24-28, læs også Johannes Åb fra kap. 19 og resten ud, det er en ret gribende formulering som får en til at tænke en ekstra gang.
De Kristus-trængsler som Paulus og de kristne "kæmper" med ved at lide ligesom Jesus. Dette førte også til et begreb der bestod i at de troendes liv her i verden er et liv i eksil fra deres sande himmelske fædreland. Nogle af de store bevægelser som kristendommen har skabt - pilgrimsmyten, munkevæsenet er blevet til i disse afgørende transformationer af jødisk messianologi og eskatologi.
Der er også mennesker der her i nutiden lader sig korsfæste som Jesus blev ved Påsketid es. i Kina eller i områderne omkring, og det er en ret udbredt tradition, men ikke noget man har set udføre eks. her i Danmark eller i de andre skandinaviske lande.
Der har ikke eksisteret nogen politik vedr Jesus-bevægelsen i Rom før 111-112 e.v.t. op til dette tidspunkt og længe efter var det rent politisk kun hvis der var uromagere helst inden de blev for farlige. Der har altid eksisteret en vis antiparti fra romernes side når det drejede sig om nye religioner. Kun jødedommen blev accepteret fordi det var en gammel tro. Så længe at Jesus-bevægelsen kunne fremtræde som en jødisk gruppe kunne de nyde godt af de fordele som jøderne havde. Dette blev der sat en stopper for i år 100-120 da de jødiske og romerske forfattere begyndte at bruge ordet christiani / christianoi for så vare kristendommen ilde stedt og blev mistænkeliggjordt som en hver ny religion. Denne hetz varede helt til ind i midten af 3.århundrede.