1



Hvis man gerne vil læse biblen og man ikke rigtig kan forstå fortolkningen af ordene i teksten. Fordi målet med fortolkningen er simpelthen at nå frem til tekstens ligefremme mening.
Hvad er hensigten med ordene i biblen ? Der skal man udføre en ekseget en slags spørgen ind til " Det Jesus, mente var eller " På den tid plejer man at ? Det er gode eksegetiske udtryk hvor der bliver sået tvivl om den bibelske tekst og den moderne kultur. Det er ikke let at gøre det på denne måde men det vil gøre læsningen af biblen langt mere interessant. Problemet er ikke eksegetisk, men at man tit vil læse sine egne ideer ind i teksten så Guds ord bliver gjordt til noget andet end det Gud virkelig sagde.
Hvordan undgår man alle fælderne når man udføre eksegese ?
Kendskab til eksempelvis de bibelske sprog, de jødiske semitiske og græskromerske baggrunde. Hvordan man afgør hvad der er den oprindelige tekst når den tidligere håndskrevne havde forskellige talemåder, brugen af vigtige kilder og redskaber.
Nøglen til god eksegese og en mere kvalificeret læsning af biblen er : læse biblen omhyggelig samt at stille de rigtige spørgsmål til teksten. To grundlæggende spørgsmål man bør stille til biblen er
sammenhængen og indholdet . Spørgsmålene om sammenhængen kan også deles i to typer : det historiske og litterære.
Forfatterens og læserens tid og kultur. D.v.s. de geografiske, topografiske, politiske der er anvendelige for forfatterens baggrund og grundet bogen, brevet, salmen eller hvad det nu er der bliver skrevet.
Man skal kende eks. Hoseas, Esajas personlige baggrund, forstå Israels forventninger til messias da Johannes Døberen trådte frem på scenen, forstå forskellen på de forskellige byer og hvordan disse forskelle påvirkede de to menigheder i de to byer. Kende noget til skikkene ved Jesu tid. Hvor meget en denar er værd på den tid. Topografisk skal man også tænke på at man ikke skal bruge egne oplevelser af eks bjerge man har haft i Amerika med bjerge i Jerusalem.
Hvad er formålet med at skrive disse bibelske tekster. Hvad foregik der i Israel eller kirken som gjorde at forfatteren skrev eller hvad var det for en situation som fik ham til at tale og skrive. Det er selvfølgelig forskelligt fra bog til bog.
I forhold til det litterære kan man spørge " Hvad er pointen ?" " Hvad siger forfatteren og hvorfor siger han det lige her?" og hvorfor?
Indhold: Ordenes egentlige betydning, gramatiske forhold, valg af orginale tekst hvor manskript ( håndsrevne kopier ) afviger fra hinanden. Historiske sammenhænge betydningen af denar, sabbatsvej eller " høje steder " etc.
"Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt , så gør vi det nu ikke længere" , så har vi brug for at vide hvem " rent menneskeligt " går på - Kristus eller den der kender ham? Menes der at vi ikke længere kender Kristus fra et verdsligt perspektiv eller er det" i hans jordiske liv".

Den samme Ånd som fik vedkommende til at skrive de bibelske tekster den samme Ånd må jo også kunne få Ånden frem i os læsere til at forstå bibeltekstens betydning. Man må også læse for at lære og forstå. Man skal passe på ikke at lægge sine egne meninger ind i teksten. Ånden kommer os til hjælp så vi opdager den oprindelige hensigt med teksten.

ukendt


Begynd med at se på brevene i Det Nye Testamente fordi de er lette at fortolke. Hvem har brug for at forstå at " alle har syndet "( Rom 3,23 ), at " syndens løn er død " ( Rom 6,23 ), og at af " nåde er I frelst ved tro "
( Ef 2,8 ) , befalingerne " I skal leve i Ånden " ( Gal 5,6 ) og " vandre i kærlighed " ( Ef 5,2 ) ?

Det er tydeligt at det er ikke så let at fortolke som man ofte skulle tro.

For en del år siden fandt man ud af at der var en forskel på brevene og epistlerne. De første var ikke beregnet på at offentligheden skulle læse dem, men kun tiltænkt de personer som de var skrevet til. Det andet var en form for litterær kunstart eller en form for litteratur der var beregnet på offentligheden.
Men selvom det siges at det kun er enten det ene eller det andet siges det at man skal passe på med at reducere brevene til enten det ene eller det andet.
Til trods for alle mangfoldighed af forskellige typer er der dog en ting til fælles disse breve har og det er at de er lejlighedsdokumenter og de er allesammen opstået i det 1. århundrede og det er det der gør dem svære at fortolke. Grunden til brevene kan være en eller anden form for opførsel der krævede en påtale, en felagtig lære der måtte berigtiges eller en eller anden misforståelse hvor man havde brug for at blive afklaret.
Det er ikke kun teologiske afhandlinger eller resumeer af Paulus eller Peters teologi, men altid "opgaveteologi " til brug ved hans særlige opgave som hedningernes apostel.

Læs 1. Korintherbrev. Hvad skete der i Korinth som gjorde at Paulus skrev 1. Korintherbrev ? Hvordan hørte han om deres situation ? Hvilken kontakt og hvilke tidligere kontakt havde han haft med dem ?
Her kan du slå op i din bibilordbor for at finde ud af noget om indbyggerne i Korinth. Var det en stor by ? var det en velstående handelsby ? religiøs by ? etc.
Læs hele brevet igennem på en gang. Tag det store overblik. Læs flere gange.Del brevet op i afdelinger. Læs afdelingerne igen på samme måde. Mens du læser det igennem skriv nogle notater ned.



1.Hvad lægger du mærke til om modtageren ( er de jøder, grækere, rige, slaver, problemer, holdninger etc. )
2. Paulus `holdninger etc.
3. Specielle ting som gjorde at brevet blev skrevet
4. Brevets naturlige logiske indledning

Hvis du ikke fik det hele med samler vi op bagefter.
Læs med øjnene åbne så du får alle spor med.

Stedet hvor man skal begynde er Kor. 7,1 der er vigtigst da det er det første sted hvor Paulus nævner deres brev til ham, og da der bliver nævnt ting som han har fået fortalt i Kor. 1,10 - 12 og 5,1 kan man gå ud fra at ting der bliver nævnt i Kor 1-6 er reaktioner på det der er blevet fortalt.

De indledende vendinger

problemet med splittelse i menigheden
problemet med den utugtige mand
problemet med retsager mellem troende
problemet med seksuel umoralitet



Resten af brevet kan stilles således op:

om adfærd indenfor ægteskabet
om jomfruer
om afgudsofferkød
tildækning af kvinders hoveder under gudstjenesten
misbrug af Herrens nadver
om åndelige gaver
de troendes legemlige opstandelse
om indsamlingen
om Apollos`tilbagevenden


Afsluttende formaninger og hilsener

Det var noget af forklaring på teksten, mere følger i kølvandet .








page52_1


Læs i biblens tekster