1
Hvis man gerne vil læse biblen og man ikke rigtig kan
forstå fortolkningen af ordene i teksten. Fordi målet med
fortolkningen er simpelthen at nå frem til tekstens
ligefremme mening.
Hvad er hensigten med ordene i biblen ? Der skal man udføre
en ekseget en slags spørgen ind til " Det Jesus, mente var
eller " På den tid plejer man at ? Det er gode eksegetiske
udtryk hvor der bliver sået tvivl om den bibelske tekst og
den moderne kultur. Det er ikke let at gøre det på denne
måde men det vil gøre læsningen af biblen langt mere
interessant. Problemet er ikke eksegetisk, men at man tit
vil læse sine egne ideer ind i teksten så Guds ord bliver
gjordt til noget andet end det Gud virkelig sagde.
Hvordan undgår man alle fælderne når man udføre eksegese ?
Kendskab til eksempelvis de bibelske sprog, de jødiske
semitiske og græskromerske baggrunde. Hvordan man afgør
hvad der er den oprindelige tekst når den tidligere
håndskrevne havde forskellige talemåder, brugen af vigtige
kilder og redskaber.
Nøglen til god eksegese og en mere kvalificeret læsning af
biblen er : læse biblen omhyggelig samt at stille de
rigtige spørgsmål til teksten. To grundlæggende spørgsmål
man bør stille til biblen er
sammenhængen og
indholdet . Spørgsmålene
om sammenhængen kan også deles i to typer : det historiske
og litterære.
Forfatterens og læserens tid og kultur. D.v.s. de
geografiske, topografiske, politiske der er anvendelige for
forfatterens baggrund og grundet bogen, brevet, salmen
eller hvad det nu er der bliver skrevet.
Man skal kende eks. Hoseas, Esajas personlige baggrund,
forstå Israels forventninger til messias da Johannes
Døberen trådte frem på scenen, forstå forskellen på de
forskellige byer og hvordan disse forskelle påvirkede de to
menigheder i de to byer. Kende noget til skikkene ved Jesu
tid. Hvor meget en denar er værd på den tid. Topografisk
skal man også tænke på at man ikke skal bruge egne
oplevelser af eks bjerge man har haft i Amerika med bjerge
i Jerusalem.
Hvad er formålet med at skrive disse bibelske tekster. Hvad
foregik der i Israel eller kirken som gjorde at forfatteren
skrev eller hvad var det for en situation som fik ham til
at tale og skrive. Det er selvfølgelig forskelligt fra bog
til bog.
I forhold til det litterære kan man spørge " Hvad er
pointen ?" " Hvad siger forfatteren og hvorfor siger han
det lige her?" og hvorfor?
Indhold: Ordenes egentlige betydning, gramatiske forhold,
valg af orginale tekst hvor manskript ( håndsrevne kopier )
afviger fra hinanden. Historiske sammenhænge betydningen af
denar, sabbatsvej eller " høje steder " etc.
"Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt , så gør
vi det nu ikke længere" , så har vi brug for at vide hvem "
rent menneskeligt " går på - Kristus eller den der kender
ham? Menes der at vi ikke længere kender Kristus fra et
verdsligt perspektiv eller er det" i hans jordiske liv".
Den samme Ånd som fik vedkommende til at skrive de bibelske
tekster den samme Ånd må jo også kunne få Ånden frem i os
læsere til at forstå bibeltekstens betydning. Man må også
læse for at lære og forstå. Man skal passe på ikke at lægge
sine egne meninger ind i teksten. Ånden kommer os til hjælp
så vi opdager den oprindelige hensigt med teksten.

Begynd med at se på brevene i Det Nye Testamente fordi de
er lette at fortolke. Hvem har brug for at forstå at " alle
har syndet "( Rom 3,23 ), at " syndens løn er død " ( Rom
6,23 ), og at af " nåde er I frelst ved tro "
( Ef 2,8 ) , befalingerne " I skal leve i Ånden " ( Gal 5,6
) og " vandre i kærlighed " ( Ef 5,2 ) ?
Det er tydeligt at det er ikke så let at fortolke som man
ofte skulle tro.
For en del år siden fandt man ud af at der var en forskel
på brevene og epistlerne. De første var ikke beregnet på at
offentligheden skulle læse dem, men kun tiltænkt de
personer som de var skrevet til. Det andet var en form for
litterær kunstart eller en form for litteratur der var
beregnet på offentligheden.
Men selvom det siges at det kun er enten det ene eller det
andet siges det at man skal passe på med at reducere
brevene til enten det ene eller det andet.
Til trods for alle mangfoldighed af forskellige typer er
der dog en ting til fælles disse breve har og det er at de
er lejlighedsdokumenter og de er allesammen opstået i det
1. århundrede og det er det der gør dem svære at fortolke.
Grunden til brevene kan være en eller anden form for
opførsel der krævede en påtale, en felagtig lære der måtte
berigtiges eller en eller anden misforståelse hvor man
havde brug for at blive afklaret.
Det er ikke kun teologiske afhandlinger eller resumeer af
Paulus eller Peters teologi, men altid "opgaveteologi " til
brug ved hans særlige opgave som hedningernes apostel.
Læs 1. Korintherbrev. Hvad skete der i Korinth som gjorde
at Paulus skrev 1. Korintherbrev ? Hvordan hørte han om
deres situation ? Hvilken kontakt og hvilke tidligere
kontakt havde han haft med dem ?
Her kan du slå op i din bibilordbor for at finde ud af
noget om indbyggerne i Korinth. Var det en stor by ? var
det en velstående handelsby ? religiøs by ? etc.
Læs hele brevet igennem på en gang. Tag det store overblik.
Læs flere gange.Del brevet op i afdelinger. Læs
afdelingerne igen på samme måde. Mens du læser det igennem
skriv nogle notater ned.
1.Hvad lægger du mærke til om modtageren ( er de jøder,
grækere, rige, slaver, problemer, holdninger etc. )
2. Paulus `holdninger etc.
3. Specielle ting som gjorde at brevet blev skrevet
4. Brevets naturlige logiske indledning
Hvis du ikke fik det hele med samler vi op bagefter.
Læs med øjnene åbne så du får alle spor med.
Stedet hvor man skal begynde er Kor. 7,1 der er vigtigst da
det er det første sted hvor Paulus nævner deres brev til
ham, og da der bliver nævnt ting som han har fået fortalt i
Kor. 1,10 - 12 og 5,1 kan man gå ud fra at ting der bliver
nævnt i Kor 1-6 er reaktioner på det der er blevet fortalt.
De indledende vendinger
problemet med splittelse i menigheden
problemet med den utugtige mand
problemet med retsager mellem troende
problemet med seksuel umoralitet
Resten af brevet kan stilles således op:
om adfærd indenfor ægteskabet
om jomfruer
om afgudsofferkød
tildækning af kvinders hoveder under gudstjenesten
misbrug af Herrens nadver
om åndelige gaver
de troendes legemlige opstandelse
om indsamlingen
om Apollos`tilbagevenden
Afsluttende formaninger og hilsener
Det var noget af forklaring på teksten, mere følger i
kølvandet .
Læs
i biblens tekster