Der er ikke noget forkert i
at tro på engle det kan mange gange være en hjælp i
hverdagen.
Læs her
Skytsengle, guddommelige budbringere, åndelige vejledere.
Mange tror fuldt ud på eksistensen af en bevinget personlig
følgesvend.
Engle er andet end de basun kindede væsener, der smiler
blidt til os fra julepynt og postkort. De er også religiøse
budbringere, der forener den guddommelige verden med det
jordiske liv. Mange tror fuldt og fast på eksistensen af en
bevinget personlig følgesvend - en
skytsengel.
Engle er igen med på listen over trends. Det ser vi ikke
mindst i månederne op mod jul, hvor den kommercielle verden
i rigt mål benytter sig af engle i alverdens
afskygninger.
Også
i den teologiske verden er der en voksende interesse for
engle som religiøse væsner, fordi de giver mennesker
mulighed for at udtrykke deres religiøse erfaringer. Engle
er en slags "mellemlegemer", der forener den
uhåndgribelige, guddommelige verden med det jordiske
liv.
Skytsenglen dukker op i den åndelige verden som en der
passer på os, når vi selv kommer til
kort.
Skytsengle
sørger for, at vi følger den vej, som er afstukket for os
fra vores fødsel.
Ofte
er skytsenglen den, som giver inspiration. Pludselig dukker
en idé frem, som man egentlig ikke ved hvorfra kom. Det kan
være ens skytsengel som synes, at nu skal der ske noget
nyt.
Skytsenglen får hændelser, møder med mennesker eller
situationer til at se tilfældige ud, og på den måde støtter
den os i at gå den vej, vi skal. Når vi ikke hører efter,
hvad vores indre stemme siger, tager skytsenglen
affære.
Den
skaber hændelser, men det er vores eget ansvar at lytte til
den. Hvis du for eksempel gang på gang støder ind i uheld,
kan du vælge at tolke det som at "verden er ond imod mig",
eller du kan spørge dig selv om det, du bliver ved med at
gøre, nu er det rigtige for dig.
Skytsenglen har ikke altid en menneskelig form. Den kan
også komme til udtryk som f.eks. en
energi.
Hvis
du vil finde din skytsengel, kræver det, at du overgiver
dig. Det handler om at have tillid uden at have fuld
vished. Du skal så bede din skytsånd om at manifestere sig
på en måde, du kan forstå. Det gælder om at overgive sig og
at have tillid.