Jeg bliver stadig ked af det når jeg tænker på hvordan et godt samvær vi kunne have haft hvis det ikke havde været pga hendes far, men på trods af det føler jeg at jeg har fået det bedre med mig selv i forhold til min datter.Men hun er gudskelov flyttet sammen med en kæreste, og jeg er så glad på hendes vegne, at hun endelig har fået nogenlunde "ro "i sin tilværelse
Beskyldt for at være en dårlig mor , dårlig til at lave mad, dårlig til at gøre rent, dårlig til at passe butikken, , simpelthen dårlig til det hele. Og så er det jo klart at min datter har holdt sig til sin far fordi, jeg mistede simpelthen fuldstændigt mit selvværd og det kunne min datter ikke klare heller ikke at vi altid skændes så meget som vi gjorde. Det resulterer i at hun blev indlagt på sygehuset også p.g.a pres rent skolemæssigt og krav fra far om "de karakterer kan du godt gøre bedre "Og også fordi klassekammeraterne var måske lidt mere modne end hun var så det har resulteret i et utroligt tankespind inde i hendes hoved som har gjordt at hun gjorde alting forkert og måtte heller aldrig dyrke venner og nye bekendtskaber før hun var tæt på 16 - 17 år.
Jeg har selv for en 4-5 år siden været i en situation hvor
jeg bad om hjælp med min datter i forhold til hendes far.
Han bestemte utrolig meget over hende, jeg havde overhovede
ikke noget at skulle have sagt. jeg fortalte
sagsbehandleren om hvad han var for en person, utrolig
ubehagelig, magtsyg, manipulerende type. Han kunne så vende
180 grader så snart han snakkede med sagsbehandler, politi,
læger, d.v.s. dem talte han pænt til . Han kunne så påstå
overfor dem at det var mig (hendes mor) der var noget galt
med. Hendes far har manipuleret så meget med min datter at
jeg ikke har haft ret meget kontakt med min datter efter at
jeg flygtede fra hendes far, da hun var 14 år , i dag er
hun 18 år. Min sagsbehandler kunne ikke forstå at han var
så manipulerende som jeg sagde han var , for det var han
aldrig når hun snakkede med ham. Han har oven i købet
manipuleret så meget med min datter at han har sagt at hun
skulle sige at hun ikke ville have sagsbehandler mere, hvad
skulle hun have det for, havde ikke brug for hende mere, og
hvorfor havde hun fået en sagsbehandler in the first place.
Jeg tror at grunden til at hun ikke ønskede at have
dagsbehandler mere var fordi hendes far ikke ønskede at
hans datter endte med at blive en eller anden families
plejebarn. og pga hendes mor siger det. Siden hun var 13 -
14 år har hun stået i sin fars butik og hjulpet til, i
stedet for at være ude sammen med sine venner, det har jeg
altid været meget imod at han har holdt hende så meget
hjemme sammen med ham eller i butikken . Jeg har da altid
været ude blandt mine veninder som ung ,alle mulige steder
hvor jeg havde fået lov til at opleve verden på min måde
uskyldigt og undersøgende og altid lidt hemlighedsfuldt,
men nej det har hun aldrig haft mulighed for fordi hendes
far altid har pakket hende ind i vat, været overbeskyttende
overfor hende imod andre mennesker. Det har gjordt at hun
stadig har det lidt svært med andre unge mennesker p.g.a.
alt det overbeskytteri ,hun har haft det svært grund af de
dårlige relationer til andre unge mennesker, så derfor har
hun gået på special-skoler forskellige steder på sjælland,
men først efter 7 klasse.