HVORDAN DET ER AT BLIVE
MOBBET
At blive
mobbet kan betyde at man bliver drillet hver dag i skolen.
Hvis man ikke er stærk nok kan det ende med at man begynder
meget tidligt med at drikke, for at drukne sin angst væk i
alkohol og tør ikke forlade sit hjem. Når så man er nået
til et vist punkt i sit liv begynder man at erkende at man
har et problem og vælger så at sige nu kan det være nok "
Jeg vil have et ordenligt liv".
Det gjorde XX som er 53 år i dag. Han er begyndt at
fortælle sin historie om mobning til andre for at de kan
forstå hvor ondt det gør at blive mobbet.
Han fortæller her om hvordan det var at blive holdt udenfor
fællesskabet med de andre i klassen, blev gennembanket i
frikvartererne. Han lærte ikke de ting han skulle fordi han
blev ved med at tænke på hvordan kan jeg overleve i
frikvartererne. Men selvom han hverken lærte at læse eller
skrive i skolen tog han en HF uddannelse samt en
pædagoguddannelse efter at han var stoppet med sin
almindelige skolegang. Men det gik ikke så godt når han
skulle beholde de jobs han søgte fordi han var psykisk syg.
Han var et let offer fordi han var ranglet og havde skæve
tænder. Det var eleverne der mobbede ham, men lærerne så
passivt til og lod som om de ikke så det. Han søgte hjælp
hos sine forældre som så gik til skolen med problemet, det
gik godt i 2 dage, men derefter blev det dobbelt så slemt.
Fik smidt bøgerne i hovedet og en enkelt gang lykkedes det
næsten for en elev at kvæle ham med sit halstørklæde. Efter
det levede han inde i sin egen verden og lukkede alle andre
ude.
Efter han blev 40 år sagde han til sig selv at "nu vil jeg
sku have et ordenligt liv" Han gik til arbejdsformidlingen
og blev henvist til en skole i København. Her kom han så i
terapi som fortsatte i 10 år.
Gennem terapien får man nogle redskaber som gør at man kan
ændre sin tankegang og tilgive de elever som mobber en.
Frigøre sig for negative tanker og vende det til noget
positivt. Man slipper også for tvangstankerne når det
lykkedes. Det er en fantastisk følelse.