Langelands geologi
Langeland
er dannet under den sidste istid. Isen har skubbet ældre
aflejringer op i stejlstillede flager.
Ristinge klint som er 30 meter høj består af 30 lag. Havet
æder af klinten hvorefter materialet så aflejres i Ristinge
Hale som et af de få steder på Fyn som danner flyvesand.
Det er havet der former øen og overalt på den vestlige del
af øen består hovedsaglig af udligningskyster som er en
opskyllet strandvold foran vigene. På den måde opstår et
nor som er et næsten lukket fjordområde.
Mange af norene blev tørlagt mellem det 18. og 19.
århundrede da det blev tørlagt.
Klimaet
Klimaet
på Langeland er tørt og mildt. På den vestlige del af øen
eks. Ristinge er det meget mere fugtigt og her ses bl.a
Kongebregner og andre steder kan der være en helt anden
vækst p.g.a. stederne er rig på meget kalk.
Om sommeren er der et stort antal dagsommerfugle og sidst
på sommeren kommer andre sommerfugle fra det østlige og
sydlige europa flyvende hertil.
Fuglelivet på Øen
På dage
hvor det rusker og vinden raser trækker fuglene ikke, men
holder pause i rigelige mængder på hele Sydlangeland.
Keldsnor og på sydspidsen af Langeland og i de mange
strandsøer på vestsiden befnder der sig i tusindvis af
vadefugle og andefugle når det er i træktiden.
I fugletårnet eller udkigstårnet i Tryggelev Nor kan man
rigtig nyde synet af alle fuglene ved at iagttage dem her.
Flere arter befinder sig kun her på sydlangeland bl.a
rødhovedet and, skægmejse, sortterne.
Kulturhistorie
Fortidsminderne
findes der rigtig mange af men de ældste ligger mest under
vand som er p.g.a. landsænkningen. Fra bondestenalderen
findes der en del stengrave bl.a Kong Humbles grav.
Vikingegravpladser er fundet nær Stengade. Helt frem til
middelalderen var det meste af Langeland dækket af skov og
byerne opstod ved skovrydninger.
Vendernes tilstedeværelse og krigssammenstød betød at
skovene blev bevaret ud til kysterne sådan at byerne lå
inde midt på øen, og det er der landevejenen stadig ligger
den dag i dag.
Omkring middelalderen lå der et mindre antal hovedgårde.
Men dette antal blev reduceret i 1100 - tallet og Tranekær
blev udvidet til et grevskab sådan at dette grevskab besad
til sidst over det halve af Langeland.
Stævningsskove
Måden
man danner en stævningsskov på er ved at fælde hele skoven
uden at sætte nye træer i stedet for. De skud der gror op
efter de gamle træer 10 - 20 år efter danner så en ny skov.
Sammensætningen af træer i denne specielle form for skov
består af hasseltræer, elmetræer og egetræer som er de mest
fremstående arter i denne nye stævningeskov, skovbunden
består også af et rigt flora af lærkesporer, anemoner og
orkideer.
80 stykker af denne form for skov er bevaret på Langeland
som er det eneste sted i Danmark.
Der er stor mulighed for at opleve denne form for skovtype
da de 25 HA er offentligt tilgængeligt.
Det langelandske udtryk for stævningsskov er stubhave.