Langelands geologi

Langeland er dannet under den sidste istid. Isen har skubbet ældre aflejringer op i stejlstillede flager.
Ristinge klint som er 30 meter høj består af 30 lag. Havet æder af klinten hvorefter materialet så aflejres i Ristinge Hale som et af de få steder på Fyn som danner flyvesand.
Det er havet der former øen og overalt på den vestlige del af øen består hovedsaglig af udligningskyster som er en opskyllet strandvold foran vigene. På den måde opstår et nor som er et næsten lukket fjordområde.
Mange af norene blev tørlagt mellem det 18. og 19. århundrede da det blev tørlagt.

Klimaet

Klimaet på Langeland er tørt og mildt. På den vestlige del af øen eks. Ristinge er det meget mere fugtigt og her ses bl.a Kongebregner og andre steder kan der være en helt anden vækst p.g.a. stederne er rig på meget kalk.
Om sommeren er der et stort antal dagsommerfugle og sidst på sommeren kommer andre sommerfugle fra det østlige og sydlige europa flyvende hertil.

Fuglelivet på Øen

På dage hvor det rusker og vinden raser trækker fuglene ikke, men holder pause i rigelige mængder på hele Sydlangeland.
Keldsnor og på sydspidsen af Langeland og i de mange strandsøer på vestsiden befnder der sig i tusindvis af vadefugle og andefugle når det er i træktiden.
I fugletårnet eller udkigstårnet i Tryggelev Nor kan man rigtig nyde synet af alle fuglene ved at iagttage dem her.
Flere arter befinder sig kun her på sydlangeland bl.a rødhovedet and, skægmejse, sortterne.

Kulturhistorie

Fortidsminderne findes der rigtig mange af men de ældste ligger mest under vand som er p.g.a. landsænkningen. Fra bondestenalderen findes der en del stengrave bl.a Kong Humbles grav.
Vikingegravpladser er fundet nær Stengade. Helt frem til middelalderen var det meste af Langeland dækket af skov og byerne opstod ved skovrydninger.
Vendernes tilstedeværelse og krigssammenstød betød at skovene blev bevaret ud til kysterne sådan at byerne lå inde midt på øen, og det er der landevejenen stadig ligger den dag i dag.
Omkring middelalderen lå der et mindre antal hovedgårde. Men dette antal blev reduceret i 1100 - tallet og Tranekær blev udvidet til et grevskab sådan at dette grevskab besad til sidst over det halve af Langeland.

Stævningsskove

Måden man danner en stævningsskov på er ved at fælde hele skoven uden at sætte nye træer i stedet for. De skud der gror op efter de gamle træer 10 - 20 år efter danner så en ny skov.
Sammensætningen af træer i denne specielle form for skov består af hasseltræer, elmetræer og egetræer som er de mest fremstående arter i denne nye stævningeskov, skovbunden består også af et rigt flora af lærkesporer, anemoner og orkideer.
80 stykker af denne form for skov er bevaret på Langeland som er det eneste sted i Danmark.
Der er stor mulighed for at opleve denne form for skovtype da de 25 HA er offentligt tilgængeligt.
Det langelandske udtryk for stævningsskov er stubhave.

Basic Blue RapidWeaver theme by ThemeFlood