SPØGELSER OG OVERTRO FRA TRANEKÆR

KOLLEKTIVT SPØGERI PÅ SLOTTET

Udenfor værelse i korridoren hvor Greven Jørgen Ahlefeldt-Laurvig overnattede hørte han en nat en masse mennesker der talte langelandsk . Disse samtaler lød på at hvor var det da synd hvad der lige var blevet gjordt ved Elises værelse, (Elise er Grevens datter)
Han undrede sig gevaldigt over hvem alle disse menesker kunne være da der var en der udbrød fra badeværelset "Nej, se her ligger en ring" ,en anden svarede tilbage "Lad være med at røre den, det er jo ikke din" derefter blev alt stille.
Greve så på sin hånd, hans signetring manglede, så han skyndte sig ud af sengen iførte sig sin slåbrok, fik åbnet døren ud til korridoren der var fuldstændig stille. Toilettet var også tomt, men ringen lå stadigvæk på gulvet. Han samlede ringen op og gik tilbage tril sit værelse og lukkede døren, hvorefter han forsøgte at falde til ro.
Efterfølgende fortsatte samtalerne som om intet var sket. En stemme sagde . " Det er dog mærkeligt at de ikke har vist ham det billede oppe i tårnet, det er dog af hans egen forfædre"
Tidlig næste morgen spurgte Greven sit værtspar hvad der var slet med Elises værelse. Der blev sagt at det er lavet om til et moderne køkken da det var upraktisk med køkken i kælderen.
Man kom også i tanke om at man havde glemt at vise Greven et maleri oppe i tårnet.
Dette var et portræt af Jørgen Ahlefeldt til Haseldorf og Haselau ( 1682 - 1728 ).


DEN ONDE GREVINDE

Den grevinde som man sagde at det drejede sig om var så utrolig infam så hun kunne få to andre hensovne spøgelses-grevinder interesseret for sagen så der var hele tre stykker kvindelige spøgelser på Tranekær.
Denne form for ubehagelig skørteregiment måtte selvfølgelig ophøre med det samme så greven sendte bud efter præsterne i Bøstrup og Snøde så de kunne få bragt orden i sagerne.
Det skete en lørdag aften at præsterne gik op mod slottet hvor efter de 3 spøgelser kom dem i møde. De kæmpede bravt . Men den øverste magt var alt for stor fordi de tre spøgelser stillede dem så spidsfindige spørgsmål som de slet ikke kunne svare på. Sikkert og bravt trængte de tre spøgelser ind på præsterne og stille og roligt begyndte deres knoglede spøgelsesfingre at trænge ind på dem. De 2 præster trak sig skrækslagne baglæns ned ad vejen og det var gået galt hvis de ikke havde fået hjælp udefra.
En Tranekær- præst lå i sin sødeste søvn da han med et sæt satte sig op i sengen hvorefter han lyttede. Han kunne fornemme at der var noget galt, men fandt så at det var noget han havde opfundet hvorefter han lagde sig ned igen.
Efterfølgende satte han sig overende igen da han fik den samme følelse igen og i et nu så i et syn at hans embedsbrødre stredes fortvivlet imod nogle onde ånder. Hurtigt kom han i sin præstekjole og krave og skyndte sig afsted for at hjælpe dem.
Dette skete ikke for hurtigt for da han ankom til stedet var de to af spøgelserne anbragt ved knæene men det ene spøgelse havde gennemset den en af præsterne så han var helt vissen i den ene side.
Tranekær- præsten fik hurtigt fat og da begge parter stod mere lige fik han manet grevinderne i jorden og siden har der været stille og fredeligt i Tranekær.
Men følgen efter dette her opgør var at ikke længe efter døde præsten fra Snøde af at blive gennemset af spøgelserne, og da præsten fra Bøstrup hørte dette vidste han at han snart skulle dø. Den eneste der gik nogenlunde fri og helskindet fra denne affære var Tranekær-præsten , men han kunne ikke betræde en prædikestol efter dette og talte altid efterfølgende fra koret.


2) INDEMURET JOMFRU PÅ TRANEKÆR

I gammel tid var der meget spøgeri på Trankær slot. Der var specielt et værelse hvor ingen turde overnatte fordi en indemuret jomfru huserede. Engang kom der en herre der skulle overnatte til gården, og han havde ikke noget imod at overnatte i bemeldte værelse og intet ondt ville ske ham.
Der blev redt op til gæsten på værelset og alting gik godt indtil klokken slog 24.00. Efter det blev der en forfærdelig larm i værelset og det var som om der blev vendt op og ned på alting. Før manden vidste af det bar usynlige hænder ham gennem luften og smed ham noget ublidt på stenbroen foran gården.



1) NÆSEKONGEN TRAN

På selve ejendommen Tranekær Slot boede Greven med sin datter som var trolovet med godsets jæger. Dengang gik der en underjordisk gang som gik fra Tranekær slot og ud til en bakke der hed Tovlykke. Via den kunne den unge Komtesse uden andre kunne se det have sine stævnemøder med sin udkårne.
De unge var på god fod med vægteren som havde en aftale med den unge Komtesse om at når der var fri bane op mod slottet skulle han synge 2. vers af en anden vægtersang end han plejede at gøre.
Det var således ikke kun Komtessens udkårne der beundrede den unge smukke pige, men også en ung bjergmand der levede med sin onde mor.
Der skete det en dag da jægeren var forsinket at den unge pige gav sig til at vente. Pludselig var der et par stærke arme der greb fat i hende. Det var bjergmanden der med glædestrålende øjne løb hjem med hende til sin mor for at fremvise hende byttet. Den gamle betragtede hånligt pigen og sagde " slig fin, spæd kone passer ej for bjergmandens søn ".
Den unge bjergmand ville nødigt give den unge Komtesse fra sig som græd og bad for sig. Bjergmanden ville dog følge den unge pige tilbage, men det ville den gamle ikke gi ham lov til, men som sagt så gjordt.Før han stak af gnækkede moderen efter ham "du skynder dig så stærkt, det vil kræve dig fire lig " Det onde varsel gik i opfyldelse. Da jægeren kom fandt han kun hendes guldkæde som hun havde tabt under kampens hede. Jægeren troede at Komtessens far havde opdaget hele affæren og fuld af afmagt satte han bøssen for panden og skød sig selv.
Bjergmanden og den unge pige var nær ved og de så jægeren ligge død i græsset og da brast pigens hjerte.
Den unge bjergmand som var en meget følsom og rar mand prøvede at kalde de 2 til live men da det mislykkedes fandt han ingen anden udvej end at skyde sig selv.
Her sluttede historien ikke helt for da Greven ikke kunne sove hørte han vægteren synge et andet vers end den valgte og da Greven tog vagten i forhør erkendte han sin skyld.
Der var ikke noget at sige til at Greven følte sig foranlediget til at hænge starutten op i den nærmeste galge.



Basic Blue RapidWeaver theme by ThemeFlood