Købmanden i Nordenbro

Dengang jeg var barn kunne man gå til købmanden og der var smil og en kaffemølle der var i gang med at male bønnerne til den næste kop kaffe. Købmanden var altid glad for en lille snak med hver og en der kom forbi hans butik. Det er der også i Nordenbro anno 2008 hvor 3. generation af købmænd er dukket op bag disken. Ida Friis som kun er rundet det 25 år har mange gøremål så som at binde blomsterbuketter, vejlede om kaffeblandinger, sælge Lotto - kuponer blandt mange andre gøremål som nybagt købmand.
Hun siger selv at hun har stået i butikken siden hun var 14 år og alle kvinderne i hendes slægt har altid været selvstændige erhvervsdrivende så da hun var 17 år overtog hun forpagtningen af Skovgaards cafe. men det ligger åbenbart til familien at starte tidligt og hun siger da også selv at det var da også sammen med en veninde på 18 år hun drev cafeen.
Selv mormor har solgt vindmøller og sommerhusgrunde og har været en ret så driftig forretningskvinde. Den nye købmands mor driver også Humble bageri sammen med en kompagnon. Da den nye købmand så var færdig med at drive cafeen svor hun at hun aldrig skulle drive forretning mere for det var alt for hårdt . Hun begyndte på handelsskolen i stedet for, men da hun kom til det 2. år på handelsskolen stoppede hun fordi hun var skoletræt og startede som slagterlærling hos en slagter i Tullebølle. Da lærte hun alt om hvordan det var at stå i butik og så vidste hun at det var det hun ville, da hun jo også elsker at arbejde. Hun blev færdig som slagter som 22 årig og gjorde noget som ingen forventede af hende, færdiggjorde sin Højere Handelseksamen . Dengang 2 år tidligere gik hun ud med bundkarakterer og efterfølgende da hun vendte tilbage nogle år efter bestod hun eksamen med topkarakterer. Grunden til at det gik så godt tror jeg at det var fordi at hun fik den erhvervs og livserfaring der skal til for at finde ud af hvad man skal bruge sin uddannelse til. Mange unge i dag skulle have de samme muligheder i stedet for bliver de presset til at uddanne sig, hvis de er for unge og usikre på hvad de vil.
Da uddannelsen var ved at være i hus flyttede kærligheden også ind og efter at brylluppet med Niels valgte de unge at flytte til Norge.
Selvfølgelig blev Ida den 3. generation af kvinder for det hele i sin slægt.
Ida står med sin datter på armen og siger at kommunen vil så gerne at iværksætterne skal skabe liv på øen, men hvad hjælper det når der ingen muligheder er for pasning af vores børn. Det første halve år at jeg havde butkken blev jeg nødt til at tage min datter med på arbejde. Det gør jo også sit til at Idas datter bliver den fjerde generation af kvinder der starter som selvstændig erhvervsdrivende, fordi hun elsker at være her ler Ida.
Den nye købmands ejer har for nylig taget et kursus i blomsterbinding så nu er sortimentet udvidet med en stor blomsterafdeling hvor Ida står for blomster ud af huset som man siger til særlige lejligheder såsom bryllupper, og fester samt udplantninger til haven.
Jeg kan sige at det er helt sikkert at hvis jeg ikke havde fået den opbakning og støtte fra min familie og min mand samt de lokale så var det aldrig gået. For at vise at hun er der for dem også har hun lige udvidet åbningstiden fra 8.00 - 20.00 alle hverdage. Søndag lukkers der dog kl 14.00. men hun er ikke alene om det for der er også 5 ansatte til at hjælpe til. Men holde fri, det er først noget jeg er begyndt på her i det sidste stykke tid, fordi jeg elsker jo at være her og tale med kunderne ,og få dem til at føle at det er et rart sted at være.
Her i sommer afholdes et Regnvejrsmarked her i Nordenbro hvor der bydes på trædrejning, tøj , hjemmelavet marmelade, blomster samt en hel masse kræmmere. Selvfølgelig skal der også være noget godt at spise så det bliver min datters oldemors hjemmelavede majspandekager samt andet godt.
Jeg synes det er så dejligt når de gamle butikker stadig kan være med , specielt ude på landet hvor køerne stadig græsser på markerne og kornet står og svajer dejligt i vinden.